" Jeg finder en god plads med udsigt til åen og dalen. Over skoven skruer et par musvåger ubesværet opad, til de kun lige kan anes som små kredsende kommaer på den dybt blå himmel. Et sted ude af syne høres den vemodige fløjten fra spover på træk sydover.
En stor fugl nærmer sig langs åen. Den stiger til vejrs et par hundrede meter borte, flakser lidt inden den, med vingerne tæt til kroppen, dykker stejlt. I en kaskade af vand slår den ned midt i åen med kløerne strakt frem for sig og hæver sig sekunder senere på tunge vinger med en fisk solidt grebet. Så enkelt kan det gøres hvis man er faglært fiskeørn.
“Min fisk” tænker jeg og skammer mig i samme sekund over tankens tåbelighed. Jeg læner mig tilbage i bakken overmandet af velbehag, lykkelig i bevidstheden om at være havnet på denne marginal i uendeligheden, hvor afstanden til den nærmeste stjerne gør flydende vand muligt. Med solen bagende i ansigtet og græs prikkende i øret falder jeg i søvn. Langt ude går søjler af sol på skrå og holder himlen fast til horisonten i en flimrende dis."
Laurits Flowbinner, Aarhus Stiftstidende, skrev:
Jan Grünwald, Politiken, skrev:
Thomas Vinge, Sportsfiskeren, skrev:
